SÅDAN LAVER DU EN UGLET HØJ KNOLD
Ligesom sidste års "ingen makeup"'-trend, bliver den uglede høje knold ved med at ruske i din stil. Den er påvirket af fortællingen om den ubesværede franske chignon, men tilfører en dosis cool-girl og attitude, så resultatet bliver overlagt uglet og overraskende sexet.
Men her er det bedste: i modsætning til "ingen makeup"-looket kræver den opsatte, høje knold ikke en stor mængde flid og dygtighed. Den er en sand favorit blandt dem, der kan lide at style deres lokker på et par minutter (hov, vi dømmer ikke), og den nemme opsætning er en fremragende løsning til dagsgammelt hår. Og det ser ud til, at alle er fans – lige fra supermodeller til bloggere.
Måske er din yndingsgrund til at bære den høje knold, at den uglede knold er så alsidig: uanset om du styler den ned med dine yndlingsjeans eller styler den op og gør den ekstra poleret til aftenen, kan dette look nemt følge dig fra dag til aften. Som Happily Grey-blogger Mary Seng siger, "De er unge og friske. Bær dem om dagen, afslappet, med hullede jeans, og så kan du hoppe i den lille sorte om aftenen." En pige efter vores hjerte.
Så hvordan skaber du dette ubesværede, smarte look? Vi bad Tyler Laswell, TRESemmé New York Fashion Week-stylist, om at gennemgå processen med os trin-for-trin. Følg blot disse fem nemme trin nedenfor for at perfektionere din høje knold.
Trin 1: Start med at forberede dit hår. Du ønsker at arbejde med hår, der har en smule tekstur, så hvis dit er helt nyvasket, bør du tilføre et produkt for at skabe bedre greb. Vi anbefaler TRESemmé TRES Two Extra-Firm Control mousse.
Trin 2: Lav en hestehale, og placer den højt på dit hoved. Tip: følg en lige linje fra dine kindben for at opnå den bedste placering. Når du har fæstnet din hestehale, tilfører du moussen til længderne uden at ramme håret ved din hovedbund. Tør moussen i din hestehale med en føntørrer, og brug fingrene til at stimulere den og skabe volumen og tekstur. Du kan også rede håret ind mod rødderne med en kam, hvis nødvendigt.
Trin 3: Tag hestehalen og sno den løst om basen, imens du hæfter og trækker hårene.
Trin 4: Stik enden ind under knolden, og træk lidt ekstra krøller og bølger ud til at indramme dit ansigt og skabe et blødt finish.
Trin 5: For at have bedre kontrol kan du bruge en ultralet spray, der fastholder looket, men bevarer den perfekte uperfekte opsætning.
Og voila! En ubesværet og chik høj knold til både dag og nat.